Windows® Installer kan udføre en administrativ installation af en applikation eller et produkt til et netværk, så det kan anvendes af en arbejdsgruppe. Alternativt kan du udpakke indholdet af .exe-filen, så du eller brugerne i din organisation kan installere MindView x ved hjælp af Windows Installer-pakken.
Efter at have udført en administrativ installation eller udtrukket .msi-filen kan du udrulle installationen til klientcomputere i et domæne ved hjælp af Group Policies eller en anden installationsmetode.
For yderligere information om Windows® Installer og administrative installationer henvises der til Microsofts hjemmeside.
Oprettelse af en administrativ installation
Du kan oprette en administrativ installation via kommandolinjen som beskrevet nedenfor. Proceduren udtrækker et komplet kildebillede af applikationen.
Vælg Start | Run.
Brug Browse-knappen til at finde den downloadede MindView-installationspakke.
Indsæt kommandolinjeparameteren /a efter stien til installationspakken, som vist i eksemplet nedenfor for MindView 9:
C:\downloaded files\mindview9_<build>.exe /a
Klik på OK for at starte Administrative Installation Wizard.
Dialogboksen for administrativ installation
Når den administrative installation starter, vil du se følgende dialog (Figure 1):

Angiv følgende i dialogen:
Placeringen for server image af MindView
Det brugernavn og firmanavn, der skal anvendes som standard
(valgfrit) License key
(valgfrit) Marker ‘Use simplified interface for younger students’, hvis du ønsker, at MindView skal aktivere den forenklede brugerflade som standard.
Udpakning af .msi-filen og yderligere indhold
Du kan udpakke .msi-filen og .cab-filerne fra installationspakken ved hjælp af kommandolinjeparameteren /extract.
Vælg Start | Run, og find den downloadede MindView-installationspakke som beskrevet ovenfor.
Indsæt kommandolinjeparameteren /extract efter stien til installationspakken. Eksemplerne nedenfor forudsætter, at pakken er downloadet til Temp-mappen.
Udpak pakkens indhold til samme mappe som .exe-filen:
c:\temp\mindview9_<build>.exe /extract
Udpak pakkens indhold til en anden mappe:
c:\temp\mindview9_<build>.exe /extract:c:\temp\msipackage
I det andet eksempel er det vigtigt at oprette msipackage-mappen, før kommandoen køres, da den ikke oprettes automatisk.
Installation
Den administrative installationspakke eller den udpakkede Windows Installer-pakke kan installeres direkte fra kommandolinjen eller ved at anvende group policies til at udrulle installationen til klientcomputere.
Silent install – eksempel
Den administrative installationspakke eller den udpakkede Windows Installer-pakke kan installeres uden brugerinteraktion fra kommandoprompten ved hjælp af kommandolinjeparameteren /qn:
msiexec.exe /i setup_X.msi /qn
Installation med standardsprog
Hvis installationspakken indeholder flere sprog, er det muligt at definere standardsproget ved hjælp af følgende kommandolinjeparameter. Nedenstående eksempel viser, hvordan standardsproget sættes til tysk:
msiexec.exe /I setup_X.msi /qn TRANSFORMS=:1031
1030: Danish
1031: German
1033: English (default)
1036: French
1044: Norwegian
